Bokselegender tirrer igen hinanden
Manny Pacquiao og Floyd Mayweather har de seneste dage igen forsøgt at gejle hinanden op til en drømmekamp.
2. maj 2015 kan blive den dag, som mange boksefans har ventet på.
I de seneste dage er rygterne taget til om, at superstjernerne Manny Pacquiao på 36 år og 37-årige Floyd Mayweather langt om længe tørner sammen.
Det er amerikanske Mayweather, som har bragt datoen i spil, og filippinske Pacquiao lader til at være klar.
- @FloydMayweather, vær ikke en bokse-humbug. Lad os give fansene kampen, de ønsker. De har ventet længe nok, skrev Pacquiao tirsdag på Twitter til Mayweather.
Duoen er store rivaler, selvom de altså aldrig har mødt hinanden i ringen. En kamp mellem de to, som af mange anses for at være de bedste pund-for-pund-boksere i verden, er mange gange forsøgt arrangeret - uden held.
Tilbage i 2009 var der for eksempel lange og udmattende forhandlinger om en kamp mellem Mayweather og Pacquiao.
Dengang blev kampen ikke til noget, fordi Mayweather insisterede på, at Pacquiao skulle igennem ekstra blodprøver, hvis en kamp skulle realiseres.
Den slags ville Pacquiao ikke finde sig i, og han lagde sag an mod Mayweather for at mistænkeliggøre filippineren for doping.
Hvis kampen bliver til noget, regnes det for sikkert, at der vil være tale om den største kamp rent økonomisk i bokseverdenen nogensinde.
Mayweather har udtalt, at hans andel af kampen skal være betydelig større end Pacquiaos. Ifølge Pacquiao er penge ikke et problem for ham.
- I januar i år udfordrede jeg ham til en velgørenhedskamp. Indtil videre har han ikke sagt ja. Så penge er ikke et tema i kampen. Den kamp handler om bokse-arv. Den handler om at gøre fansene glade, og den handler om god boksning, siger Pacquiao.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned