Bokseren Micki Nielsen er tiltalt for grov vold
Den professionelle bokser Micki Nielsen risikerer fængselsstraf, efter at han er blevet tiltalt for grov vold ved Københavns Byret.
Sagen handler om en episode i forbindelse med en bytur i november sidste år, hvor Micki Nielsen slog en pige i ansigtet, så hun besvimede - og også slog en mand i jorden. Det skriver MetroXpress.
Micki Nielsen er tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 244 og 245, der omhandler henholdsvis simpel vold og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
Strafferammen er op til seks års fængsel.
MetroXpress har været i kontakt med Micki Nielsens advokat, Gitte Juul Jensen, der oplyser at bokseren nægter sig skyldig, og at han har handlet i nødværge.
21-årige Micki Nielsen er ligesom sin storebror Patrick Nielsen i stald hos Team Sauerland og har vundet samtlige sine hidtidige 14 kampe, heraf 11 på knockout.
Den hårdtslående bokser skal for retten 25. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned