Costaricaneren scorede til 1-0 og 3-0, og han fremtvang det straffespark, som César Santin misbrugte i anden halvleg.
- Det er godt. Jeg prøver altid at score, og endelig scorede jeg to vigtige mål i dag, siger Christian Bolaños.
Tilskuerne råbte hans navn, da han fremtvang straffesparket i håb om at se et hattrick, men Christian Bolaños har det fint med, at han ikke selv kom til at sparke straffesparket.
- Det er ikke mit job. Det er vigtigt for César at score, for han er angriber. Angribere lever af at score mål, siger han.
Christian Bolaños' mål er meget velkomne, siger FC København træner, Carsten V. Jensen.
- Det var selvfølgelig rigtig fint. Han har savnet lidt mål i sit spil, og det kan godt blive lidt et problem, hvis man som offensivspiller kommer igennem en hel sæson uden at score mål, siger træneren.
- Forhåbentlig er der slået hul på bylden, så der kommer flere, siger Carsten V. Jensen.
Træneren ser utvivlsomt gerne flere scoringer af Christian Bolaños, når FCK på onsdag møder FC Nordsjælland på udebane.
De formstærke nordsjællændere er med fem runder tilbage i Superligaen seks point efter FCK på førstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned