Nu står 33-årige Joachim Boldsen i en Champions League-kvartfinale med AG København over for netop FC Barcelona, og det passer ham helt fint.
- Det bliver fantastisk. Det var min drømmelodtrækning, som gik i opfyldelse af den årsag, at det er en kamp, hvor vi nok med garanti kan fylde Parken.
- Og det er en kamp, hvor jeg kommer til at se en masse af mine gode gamle venner dernedefra, og så bliver det jo sjovt for os at få lov til at måle os med de regerende Champions League-mestre, siger Joachim Boldsen.
Den danske forsvarsveteran frygter dog ikke de forsvarende mestre.
- Jeg forventer selvfølgelig en sejr til os i Parken. Hvis vi ikke vinder på hjemmebane, så begynder det at se svært ud.
- Jeg vil næsten garantere, at det bliver to tætte kampe. Man skal ikke forvente at se nogen af holdene vinde med 10 mål, siger han.
En kvartfinale mod FC Barcelona er dog ikke lutter lagkage.
- Jeg havde to helt fantastiske år i klubben og har stadig mange gode venner dernede, så det bliver sjovt. Men det er så også det positive. Det negative er, at Barcelona er et af de bedste hold, der findes, så det bliver en hård opgave, siger Boldsen.
Via sit indgående kendskab til den spanske klub kan Boldsen pege på storklubbens største svaghed.
- Hvis vi skulle vælge en modstander, som har den mindst gode hjemmebane, så er det Barcelona. Der er ikke den store lyst til at gå til håndbold dernede. De har meget svært ved at få udsolgt til deres kampe, omend der nok skal sidde en del mennesker.
- Men der sidder ikke 8000, så meget kan jeg garantere, slår Boldsen fast.
Første opgør spilles i Parken i København 21. april - en kamp, som Boldsen kalder "den største i dansk klub herrehåndbolds historie".
Ugen efter er der returopgør i Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned