Boldsen gør comeback i makedonsk heksekedel
KIF Kolding Københavns forsvarsspecialist Joachim Boldsen har de seneste uger døjet med knæproblemer, som har holdt håndboldspilleren ude siden pokalsemifinalen mod HC Midtjylland for 14 dage siden.
Men Boldsen satser nu på at være klar til søndagens 1/8-finale i Champions League ude mod makedonske HC Metalurg.
- Jeg tager med til Makedonien for at spille kampen på søndag. Jeg mærker ikke rigtig så meget til min skade, så vi håber, at jeg skal være med i alle 60 minutter i Makedonien, for der bliver brug for alle mand dernede, siger Boldsen til klubbens hjemmeside.
Resultatmæssigt har KIF Kolding København fået den optimale opladning til den vigtige Champions League-kamp med sejre i de to første kampe i slutspillet.
Nu venter et massivt og anderledes stort pres i makedonske Skopje fra HC Metalurgs spillere og fans.
- Det bliver uden tvivl en mega svær kamp, og vi bliver virkelig testet til det yderste. Publikummet på deres hjemmebane er et kæmpe boost for dem, ligesom det er for os, når vi spiller hjemme.
- De har slået både Barcelona og Paris hjemme, så det vidner om et godt mandskab, som kan spille lige op med de bedste hold i Europa, siger Boldsen.
Kampen mellem HC Metalurg og KIF Kolding spilles søndag klokken 16.55.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned