Så snart Boldsen i et kontrastød fik bolden af Lars Jørgensen, lød der et brøl i Brøndby Hallen fra alle tilskuerne, der ville se Boldsen score.
Men det var ikke noget, som den tidligere landsholdsspiller lagde mærke til.
- Jeg tænkte ikke så meget over brølet. Jeg tænkte mere over, hvorfor idioten afleverede til mig, siger Boldsen og bryder ud i høj latter.
- Publikum synes, det er sjovt, når jeg scorer. Men jeg scorer jo heller ikke så mange mål, så det er nok sjovt, tilføjer han.
Senere i kampen var Boldsen tæt på sin kontrascoring nummer to, men en meter før stregen afleverede han til sin AGK-medspiller på højrefløj.
- Jeg havde sagt til Niclas Ekberg, at jeg ikke gad at skyde igen. Så han fik bolden, griner Boldsen, der vurderer dagens Champions League-kamp mod Partizan Beograd som ok - hverken mere eller mindre.
- De første 40 minutter var ganske fine, og vi havde et godt tempo. De sidste 20 minutter var ikke særlig gode. Det er, hvad man kan forvente. Kampen var afgjort på det tidspunkt. Det var ikke godt nok, men naturligt, siger han.
AGK vandt opgøret med 29-23 og beholder dermed sin andenplads i gruppen. Der er kun et point op til førerholdet THW Kiel.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned