Bolt: Jeg har ingen respekt for Carl Lewis
Foto: Gabriel Bouys /Scanpix
Gabriel Bouys /Scanpix
Der var ikke bare glæde og dans hos det jamaicanske sprinter Usain Bolt, efter at han torsdag aften genvandt OL-titlen i 200 meter-løbet som den første nogensinde.
På det efterfølgende pressemøde benyttede 25-årige Bolt hele verdens opmærksomhed til at angribe den amerikanske atletiklegende Carl Lewis for udtalelser om Jamaicas arbejde mod doping.
- Nu siger jeg noget kontroversielt. Carl Lewis? Jeg har ingen respekt for ham.
- De ting, han siger om atleter, er meget nedværdigende. Jeg mener, han bare er ude på at få opmærksomhed, fordi ingen for alvor taler om ham. Jeg har mistet al respekt for ham. Al respekt, siger Bolt.
Usain Bolt - vinderen af 100 meter og 200 meter ved OL i Beijing i 2008 - er oppe på fem guldmedaljer sammenlignet med Carl Lewis' ni, som han vandt mellem 1984 og 1996.
Lewis har gentagne gange forholdt sig skeptisk over for de jamaicanske løberes præstationer og har afvist at deltage i hele verdens hyldest af Bolt.
- Ingen anklager nogen, sagde Lewis i et interview kort tid efter legene i 2008.
- Men man skal ikke leve efter andre regelsæt og forvente den samme form for respekt. Jeg siger ikke med sikkerhed, at de har gjort noget forkert. Jeg ved det ikke.
- Men virkeligheden er, at hvis jeg løb nu og præsterede, som jeg tidligere gjorde, ville jeg forvente, at dopingkritikere ville sige noget. Jeg ville ikke engang blive fornærmet.
- Så når folk spørger mig om Bolt, siger jeg, at han kan være historiens bedste atlet. Men når nogen løber 10,03 sekunder det ene år og 9,69 sekunder det næste, er man et fjols, hvis man ikke stiller spørgsmål ved det i en sport som denne, sagde amerikaneren.
Lørdag aften bliver finalen i 4 x 100 meter afviklet, og her er Jamaicas hold storfavorit til at gentage guldet fra 2008. Det vil bringe Usain Bolt op på seks OL-medaljer - alle af guld.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde