Bolt sikrer sig VM-billet: Jeg har noget at arbejde med
Verdensrekordholderen Usain Bolt sikrede sig natten til lørdag en startplads ved VM, når der til august skal dystes på 100 meteren i Moskva.
Bolt vandt guld ved de jamaicanske udtagelsesmesterskaber i en tid på 9 sekunder og 94 hundreddele. En tid, der sandsynligvis ikke er god nok til at vinde, når der om kort tid er VM i Ruslands hovedstad.
- Det var en god sejr. Jeg er ikke bekymret over tiden, da jeg har en god måned til at blive klar til Rusland.
- Min start var ikke perfekt, men farten var bedre, end da jeg tabte til Justin Gatlin (Diamond League-stævne i Rom, red.), og til sidst kom turboen på, siger Justin Bolt ifølge Reuters.
OL-guldvinderen fortæller samtidig, at hans træner havde sagt til ham, at han ikke skulle bruge flere kræfter end højst nødvendigt.
Jamaica stiller med fire 100-meter-løbere. Ud over Bolt er det Nickel Ashmeade, Kemar Bailey-Cole samt den forsvarende verdensmester, Yohan Blake.
Usain Bolt og hans landsmænd får dog hård konkurrence fra de amerikanske løbere i Moskva.
Natten til lørdag vandt Tyson Gay det amerikanske mesterskab i tiden 9 sekunder og 75 hundreddele, mens en lettere skadet Justin Gatlin blev toer med en tid på 9 sekunder og 89 hundreddele.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde