Det oplyser Bolton og London Chest Hospital, hvor Muamba bliver behandlet, ifølge Sky Sports.
- Bolton Wanderers kan bekræfte, at Fabrice Muamba er blevet indlagt på hjerteafdelingen på London Chest Hospital, hvor han ligger på intensiv i kritisk tilstand, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra Bolton og hospitalet.
De første meldinger lød ellers på, at Fabrice Muambas tilstand var stabil.
Midtbanespilleren faldt om på banen kort før pausen ved stillingen 1-1 i kvartfinalekampen, og efter 10 minutters behandling på banen blev han båret ud af banen og hastet til hospitalet.
Kampen blev afblæst efter den uhyggelige episode, som tydeligt rystede spillere og tilskuere på White Hart Lane. Både på lægterne og blandt nogle af spillerne blev der grædt.
Flere medier skriver, at Muamba blev forsøgt genoplivet på banen, og at den 23-årige englænder ikke trak vejret selv, da han blev kørt til hospitalet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde