Usain Bolt er det store navn ved VM i atletik. Efter mandagens verdensrekord i 100-meter-løb, så gentog den jamaicanske sprinter torsdag aften bedriften på 200-meteren. Det påkalder store respekt hos amerikanske Michael Johnson, der især er imponeret over Bolts sving under 200-meter-løbet.
- Utroligt, det var et uvirkeligt løb, fastslår Michael Johnson, der selv var indehaver af verdensrekorden, inden Bolt slog den ved OL i Beijing sidste år.
- Den måde, han løber svinget på, er utrolig. Ingen har nogensinde løbet et sving som dette, og det vil sikkert aldrig ske igen, forklarer Johnson.
- Han løber gennem svinget uden teknik. Han hamrer bare igennem, og så har han allerede et stort smil på, når han løber over målstregen, lyder det med begejstring fra Michael Johnson.
Den verdensrekord, som Johnson satte ved OL i Atlanta i 1996 på 19,32 sekunder, har Bolt på et år overgået med 13 hundreddele af et sekund, så rekorden nu lyder på 19,19 sekunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker