Bombetrussel mod spillerhotel

Den norske VM-lejr i Kroatien har fået en dramatisk optakt til dagens håndbolddyst mod Makedonien. I aftes var landsholdets hotel mål for en bombetrussel. Det skriver norske VG.  
Bombetruslen, der viste sig at være falsk, var formentligt rettet mod det serbiske landshold, der ligeledes er indkvarteret på hotellet i Zadar.
 
Serbere er ikke lige populære alle steder i Kroatien oven på den voldsomme borgerkrig, der endte med at splitte Jugoslavien. Netop Zadar var scene for kampe mellem kroater og serbere, og indbyggerne bærer stadig nag. Af samme årsag udløste det voldsomme protester, at det serbiske flag blev hejst sammen med flag fra de andre deltagende nationer ved VM. Alle flagene er som konsekvens blevet taget ned igen.
 
Norge møder i dag Makedonien i mellemspillet ved VM. Serbien møder Tyskland.




Dramatisk optakt for det norske håndboldlandshold til dagens kamp mod Makedonien ved VM i Kroatien

Offentliggjort Sidst opdateret