Bonde forlænger med tre år
Nikolaj Bonde (tv) har forlænget sin aftale med Nykøbing FC til sommeren 2023. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Den hårdtarbejdende midtbanespiller glæder sig til fodbold på fuld tid i Nykøbing FC.
NYKØBING Nikolaj Bonde fortsætter karrieren i Nykøbing FC.
Den 19-årige midtbanespiller har underskrevet en ny tre-årig kontrakt med "bjørnebanden", så den nu gælder til sommeren 2023.
- Jeg er meget glad for at få muligheden for at fortsætte den udvikling, jeg har været igennem de sidste to sæsoner, hvor jeg har været en del af føsteholdstruppen, siger Nikolaj Bonde, der er nyudklækket student fra CELF-sportslinjen tidligere på sommeren.
- Nikolaj har udviklet sig markant de sidste to år, og vi ser frem at fortsætte med at finpudse den udvikling, siger Nykøbing FC's cheftræner Claus Jensen.
- Jeg vil nu koncentrere mig 100 procent om fodbold, og jeg håber da på mere spilletid, nu hvor den står på 2. division i næste sæson, lyder det fra midtbanespilleren.
Nikolaj Bonde debuterede for Nykøbing FC i hjemmekampen mod Hvidovre IF i maj i fjor og scorede allerede i sin anden kamp i 3-1 sejren på udebane mod HB Køge.
I alt har han p.t. optrådt 12 gange for "bjørnene".
Kontraktforlængelsen med Bonde skal også ses i lyset af talentarbejdet i Nykøbing FC.
- Det målrettede arbejde af vore dygtige trænere ser vi nu for alvor bære frugt med tilføjelsen i truppen af både Nikolaj Bonde, Banjamin Lauridsen og Jacob Blach Nielsen, understreger Claus Jensen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde