Bonucci fortryder udtalelser: Jeg fordømmer racisme
Leonardo Bonucci har fået hård kritik fra fodboldmiljøet, efter at han beskyldte Moise Kean for selv at have skyld i, at han blev udsat for racisme. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Leonardo Bonucci mener, at hans kritik af holdkammeraten Moise Kean efter Cagliari-kampen blev misforstået.
Juventus-spilleren Leonardo Bonucci fik hård kritik, da han tirsdag aften anklagede sin holdkammerat Moise Kean for selv at bære noget af skylden for, at han blev udsat for racisme i en Serie A-kamp i Cagliari.
Bonucci kritiserede efter kampen Kean for en målfejring, som provokerede Cagliari-fansene. Men udtalelserne blev misforstået, fastslår han.
- I går (tirsdag, red.) blev jeg interviewet umiddelbart efter kampen, og mine ord er helt klart blevet misforstået, formentlig fordi jeg udtrykte mine tanker forhastet, skriver landsholdsspilleren på Instagram.
- Jeg fordømmer alle former for racisme og diskrimination. Krænkelserne er uacceptable, og det må ikke misforstås, skriver Bonucci.
Moise Kean og flere andre Juventus-spillere blev i hele tirsdagens ligakamp i Cagliari forfulgt af racistiske tilråb og abelyde fra tribunerne.
Da Kean fejrede en scoring med at stille sig op foran fansene og slå ud med armene, tiltog råbene i styrke.
Det var den målfejring, som Bonucci efter kampen kritiserede.
- Jeg synes, at skylden kan deles 50/50, for Moise Kean skulle ikke have fejret på den måde ud mod fansene, og fansene skulle ikke have reageret på den måde, lød det fra Bonucci.
En lang række med- og modspillere har efterfølgende taget Keans parti og kritiseret Bonuccis udtalelser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned