Bony-scoringer sender Elfenbenskysten i semifinale
Den nybagte Manchester City-spiller lavede to mål, da Elfenbenskysten vandt 3-1 over Algeriet.
Elfenbenskysten er klar til semifinalen ved Africa Cup of Nations, turneringen om det afrikanske fodboldmesterskab for landshold.
Søndag aften i Malabo vandt ivorianerne 3-1 over Algeriet i kvartfinalen.
Wilfried Bony blev matchvinder, da han scorede Elfenbenskystens to første mål.
Angriberen, der i sidste måned skiftede fra Swansea til Manchester City i Premier League, headede sit hold på sejrskurs efter 26 minutter, og føringen holdt frem til pausen.
Seks minutter inde i anden halvleg fik El-Arbi Soudani udlignet for Algeriet, der sidste år nåede frem til 1/8-finalen ved VM i Brasilien.
20 minutter før tid scorede Wilfried Bony for anden gang, og fire minutter inde i dommerens tillægstid scorede Gervinho det sidste mål.
Sejren sikrer Elfenbenskysten et møde med Den Demokratiske Republik Congo i semifinalen på onsdag.
I den anden semifinale mødes Ghana og værtslandet, Ækvatorial-Guinea. Den kamp bliver spillet på torsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned