FC Københavns suverænitet i Superligaen får nu spilleselskabet Ladbrokes til at udbetale gevinster til de danskere, der har spillet penge på, at københavnerne genvinder mesterskabet.
Det sker efter blot 13 af 33 spillerunder i Danmarks bedste fodboldrække.
- Det er naturligvis usædvanligt, at vi efter blot 13 runder udbetaler gevinster på FCK som danske mestre. Men det er også usædvanligt, at et Superliga-hold efter blot 13 runder fører med 14 point ned til nærmeste forfølger, siger Ladbrokes danske manager, Richardt Funch, i en pressemeddelelse.
- FCK er simpelthen i en klasse for sig i år, og det er med fuld ro i sindet, at vi i dag har valgt at udbetale gevinsterne til alle dem, der har spillet på FCK, fortsætter Funch.
Ladbrokes' konkurrenter fra Bet24 valgte allerede at gøre det samme for tre uger siden, da FCK havde et forspring på 10 point.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor mange penge Ladbrokes udbetaler til sine kunder.
FC København har efter 11 sejre og to uafgjorte kampe et forspring på 14 point til Superligaens nummer to, FC Midtjylland.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker