Bookmakere: Nu er Thorning favorit til at vinde
Helle Thorning-Schmidt ankommer søndag aften til tv-duel med Lars Løkke Rasmussen i DR Byen. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO
Tariq Mikkel Khan/POLFOTO
Da valgkampen officielt gik i gang 27. maj, var Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen klar favorit.
Helle Thorning-Schmidt (S) kan også kalde sig statsminister, når krydserne er sat ved folketingsvalget 18. juni - altså bedømt ud fra odds.
I øjeblikket får man hos Danske Spil pengene 1,80 igen ved at spille på Helle Thorning-Schmidt til at være statsminister efter valget.
Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen giver pengene 1,90 igen. Samme billede er der hos Nordicbet.
Da valgkampen gik i gang 27. maj, var Lars Løkke Rasmussen ellers klar favorit til at blive statsminister.
Han gav pengene 1,33 igen, mens man fik pengene hele 3,15 gange igen ved at spille på den nuværende statsminister.
Det er første gang i mange år, at Thorning er favorit, siger oddssætter hos Danske Spil Søren Augustesen.
- Vi har netop i dag for første gang i flere år nu gjort Helle Thorning-Schmidt til favorit til at blive Danmarks næste statsminister.
- Meningsmålingerne taler om nærmest dødt løb mellem fløjene, men det momentum, som statsministeren og rød blok har i øjeblikket, tror vi kan blive udslagsgivende for valget, siger Søren Augustesen i en pressemeddelelse.
Ifølge oddssætteren er fremgangen hos Alternativet, som nu i flere meningsmålinger er pænt over spærregrænsen, en af hovedårsagerne til, at Thorning er favorit.
Hos Nordicbet er der en tro på, at Helle Thorning-Schmidt kan fortsætte momentum i den resterende del af valgkampen.
- Logikken hos bookmakere er, at man er tålmodig med favoritten, fordi de ofte rejser sig i afgørelsens time. Der er imidlertid ikke meget, som tyder på, at det vil ske her.
- Tværtimod kan man sagtens forestille sig, at momentum fortsat vil være i rød bloks favør helt frem til valgdagen, og at vi derfor må nedjustere oddset yderligere på Helle Thorning-Schmidt, siger oddssætter Tonni Munk Jensen i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde