Lars Boom sikrede sig den største sejr i karrieren, da den hollandske cykelrytter vandt 15. etape af Vuelta a España. Ingen kunne følge den 23-årige hollænder fra Rabobank, da han med 20 kilometer til mål stak af sted fra et 13-mand-stort udbrud og kørte alene over målstregen i Cordoba.
Efter 60 kilometer af mandagens etape over 168 kilometer kom Lars Boom med i det afgørende udbrud, hvor også Alexandr Kolobnev fra Team Saxo Bank deltog. De 13 ryttere opbyggede et enormt forspring på over 20 minutter, og derfor stod det tidligt klart, at sejrherren skulle findes blandt udbryderne.
På den sidste stigning satte Lars Boom sit angreb ind, og ingen formåede at følge den flyvende hollænder, der også øgede sit forspring på den efterfølgende nedstigning frem mod målstregen. Boom sluttede således 1,35 minutter foran David Herrero, der var næstbedst blandt udbryderne.
Klassementsfavoritterne sluttede 25 minutter efter den hollandske vinder. I den samlede stilling indtager Alejandro Valverdo fortsat førertrøjen med en afstand på 31 sekunder til Robert Gesink fra Rabobank.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned