Bordtennis: Danskers VM-succes baner vej for klubskifte
Den 22-årige bordtennisspiller Jonathan Groth skifter klub i næste sæson i den tyske Bundesliga.
I kølvandet på en flot VM-turnering i slutningen af april skifter den danske bordtennisspiller Jonathan Groth klub i den tyske Bundesliga.
Den firedobbelte danske mester skifter fra TTC Grenau til Fulda-Maberzell.
Umiddelbart kan det ligne et skridt op, for danskerens nye klub har kvalificeret sig til årets finale i Bundesligaen mod Borussia Düsseldorf. Dermed begynder danskeren muligvis at svinge battet for de forsvarende tyske mestre i næste sæson.
Danskerens nuværende klub nåede semifinalen i kampen om mesterskabet.
Under VM leverede Groth en kæmpe positiv overraskelse ved at slå japaneren Kenta Matsudeira, ud i første runde. På det tidspunkt var japaneren nummer 25 på verdensranglisten.
Siden vandt danskeren også i anden runde og spillede sig dermed blandt de 32 bedste i verden.
Det er første gang siden 2009, at en dansker er kommet så langt. Dengang nåede Michael Maze kvartfinalen.
VM-resultaterne betyder også, at danskeren er rykket fra en placering som nummer 134 til nummer 111 på verdensranglisten.
Jonathan Groths næste store opgave bliver European Games i Baku i juni, hvor han er med i herresingle.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet