Bordtennis-EM: Stortalent tæt på overraskelse
Et af fremtidens store danske bordtennishåb Anders Lind på bare 13 år var tæt på at levere en overraskelse, da han og den tre år ældre doublemakker Claus Nielsen onsdag formiddag tog hul på EM i Herning.
De to unge danskere måtte dog se sig besejret af en Matiss Burgis fra Letland og svenske Robert Svensson med 9-11, 11-2, 12-10 og 11-7.
Teenagerne gjorde det alligevel fremragende over for de meget ældre modstandere, mener sportschef i Dansk Bordtennis Union Peter Sartz.
- De tabte til et par, som kan tage medaljer i den her turnering. De fik vist, at de har fremtiden foran sig, siger Peter Sartz.
- Den spilforståelse Anders - faktisk også Claus - demonstrerer er fremragende, og de er tæt på nogle, der kan få medaljer. Det er godt gået. De to er jo bare med for at lære og suge til sig, siger sportschefen.
- Cifrene viser, at de bliver bedre og bedre, for man lærer ikke så meget ved at tabe stort, siger Peter Sartz.
Kort efter den første kamp var den danske teenageduo atter i aktion i den sidste gruppekamp, og her blev det også til et nederlag.
Anders Lind og Claus Nielsen tabte 12-10, 9-11, 3-11 og 3-11 til et russisk par bestående af Vasily Lakeev og Viacheslav Burov. Dermed er de to danskere færdige i doubleturneringen, mens de fortsat har alle muligheder åbne i single.
Onsdag og torsdag spilles der udelukkende kvalifikationskampe, og først fredag træder de bedste spillere såsom Michael Maze og Mie Skov ind i turneringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker