Bordtennisherrer taber til Østrig og misser EM-kvartfinale
Jonathan Groth vandt og tabte en kamp, da Danmark blev slået af Østrig torsdag aften i Nantes (arkivfoto). Foto: Vasily Fedosenko/Reuters
Vasily Fedosenko/Reuters
Jonathan Groth og resten af det danske landshold tabte 2-3 til Østrig, der nappede kvartfinalepladsen.
De danske bordtennisherrer missede torsdag en plads i kvartfinalerne ved EM i Frankrig.
Det skete, da danskerne anført af Jonathan Groth tabte med 2-3 til Østrig.
Danmark åbnede tirsdag gruppespillet med en sejr over Ukraine, men eftersom Østrig også slog ukrainerne, så slutter østrigerne på førstepladsen i den indledende gruppe.
Torsdagens direkte duel mellem gruppens to tophold fik en skidt dansk start, da Groth tabte 0-3 til Robert Gardos. Anders Lind udlignede herefter til 1-1 ved at slå Daniel Habesohn.
Østrig bragte sig atter i front, da Tobias Rasmussen tabte til Stefan Fegerl, inden Groth bragte balance på pointtavlen med en sejr over Habesohn i en særdeles tæt kamp.
Kampen skulle til sidst afgøres med en duel mellem Anders Lind og Robert Gardos, og her vandt østrigeren med 3-1.
Østrig vandt dermed gruppen foran Danmark og med Ukraine på sidstepladsen. Kun gruppevinderen avancerer til kvartfinalerne.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker