Michael Maze og Allan Bentsen blev ikke klar til de danske bordtennisherrers første kamp ved verdensmesterskaberne i bordtennis for hold. Det udnyttede Tyskland til at sejre med 3-0 i kampe.
Danmarks bedst rangerede bordtennisspiller Michael Maze har lidt problemer med hoften, mens Allan Bentsen er plaget af en forstrækning i benet, så det danske hold måtte stille op med en debutant.
Det betød landsholdsdebut til Morten Hyrup Rasmussen, der i sin første landskamp ydede god modstand og flot tvang tyskeren Christian Süss ud i fem sæt.
Christian Kongsgaard vandt første sæt mod Dmitrij Ovtcharov, men tættere på sejren kom den danske mester ikke
Heller ikke Finn Tugwell formåede at få Danmark på tavlen, da han mødte verdens nummer tre, Timo Boll, der vandt i tre sæt.
Hos de danske kvinder begyndte det bedre, da de indledte VM med at besejre Indien 3-2. Mie Skov førte an ved at vinde sine to kampe, mens Sabine Borre Larsen også vandt en af sine to kampe, hvilket var nok til den samlede sejr i åbningskampen.
De danske herrer møder mandag Ungarn, mens kvinderne skal op imod Tyrkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde