Bordtennisværter lefler for EM-publikum
Når EM i bordtennis bliver holdt i Herning om nøjagtig et år, så vil de danske arrangører forsøge at gøre sporten mere tilskuervenlig.
Det fortæller stævnedirektør Jakob Staun fra Dansk Bordtennis Union.
- Vi vil forsøge at flytte grænserne for, hvordan bordtennis normalvis bliver præsenteret ved store stævner.
- Det plejer at være i en stor hal med 16 borde plastret op imod hinanden. Vi forsøger med et centre court setup med mindre arenaer, hvor der er tribuner tæt på banerne, siger Jakob Staun.
Stævnedirektøren har netop været til EM i Gdansk i Polen, hvor publikum havde svært at følge alle spillerne.
- I Polen var tilskuerne hævet fem meter over gulvet, og nogle af banerne var placeret så tæt på kanten, at man stort set ikke kunne se spillerne fra tribunen.
- I Herning sætter vi tribuner op omkring banerne, så man som tilskuer fra sidelinjen kan følge de spillere, man vil, siger Jakob Staun.
EM-turneringen bliver afviklet over fem dage fra den 17. oktober næste år i MCH Messecenter Herning med finaledage i Jyske Bank Boxen.
/ritzau/
Publikum kommer i centrum, når Danmark til oktober næste år er vært for EM i bordtennis i Herning.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned