Boris Johnson åbner for fans på stadion i oktober
Boris Johnson åbner for, at der kan komme fans på stadion i oktober. (Arkivfoto) Foto: Uk Parliament/Jessica Taylor/Reuters
Uk Parliament/Jessica Taylor/Reuters
Storbritannien arbejder på at åbne stadioner for sportsfans i oktober, siger premierminister Boris Johnson.
Britiske sportsfans kan godt sætte kryds i kalenderen i oktober.
Her bliver det igen tilladt at åbne stadioner for fans til sportsbegivenheder, siger Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, fredag.
Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og dpa.
- Fra 1. august vil vi igen have indendørs forestillinger for publikum, hvis forsøgene går godt. Vi vil også forsøge med større forsamlinger på sportsstadioner med henblik på en større genåbning i efteråret.
- Fra oktober har vi i sinde at bringe tilskuerne tilbage på stadion. Det skal gøres på en coronasikker måde, og kun hvis forsøgene går godt, siger premierministeren ifølge dpa.
Under genstarten af de bedste engelske fodboldrækker er tilskuerne blevet forment adgang til kampene, som dermed er spillet for tomme tribuner.
Mens der arbejdes på, at fans igen kan komme på stadion til oktober, bliver det først i november eller måske endda december, at livet bliver mere "normalt" for briterne, når det gælder fysisk afstand og øvrige coronarestriktioner.
- Vi kan se andre lande i verden, hvordan det kan gå galt, hvis vi ikke følger retningslinjerne og fortsætter med at holde det under kontrol.
- I nogle dele af verden ser vi fortsat smittestigninger, og det har vi ikke lyst til at se i vores land, siger han ifølge Reuters.
Ifølge Johns Hopkins University er flere end 45.000 personer døde med coronavirus i Storbritannien. Det er flest blandt alle lande i Europa.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie