Boris Johnson hylder engelsk farvel til Super League
Boris Johnson, Storbritanniens premierminister, hylder, at seks engelske klubber har trukket sig fra European Super League. Arkivfoto) Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Toby Melville/Ritzau Scanpix
Det skaber glæde hos Storbritanniens premierminister, at de engelske klubber har trukket sig fra Super League.
Boris Johnson, Storbritanniens premierminister, hylder, at de engelske fodboldklubber har trukket sig fra Super League.
- Jeg hilser aftenens udmelding velkommen. Det er det rigtige resultat for fodboldfans, klubber og lokalsamfund i hele landet.
- Vi må fortsætte med at beskytte vores elskede nationalsport, siger Boris Johnson.
De seks engelske klubber, der var med i planerne om Superliga, og som nu har trukket sig, er Manchester City, Manchester United, Chelsea, Tottenham, Liverpool og Arsenal.
Seks klubber er fortsat med i planerne. Det er tre spanske og tre italienske klubber.
Det drejer sig om Real Madrid, FC Barcelona og Atlético Madrid fra La Liga samt Inter, AC Milan og Juventus fra Serie A.
I italienske medier er der forlydender om, at de italienske klubber Inter og Milan overvejer at trække sig i kølvandet på de engelske klubbers beslutning.
Ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa kan Inter, der har Christian Eriksen i truppen, blive den næste klub, der trækker sig.
En ikke navngivet kilde i klubben citeres for, at Super League-projektet "i sin nuværende form ikke længere er interessant for Inter".
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker