Bosnier sender Wawrinka ud med et brag
Stanislas Wawrinka er ude efter blot en tenniskamp i Dubai. Foto: AP/Dita Alangkara
AP/Dita Alangkara
Bosnieren Damir Dzumhur slog tirsdag Stanislas Wawrinka ud i første runde af ATP-turneringen i Dubai.
Stanislas Wawrinka har ikke været i aktion siden nederlaget til Roger Federer i semifinalen ved Australian Open i januar.
Så det var en rusten schweizer, som tirsdag røg ud i første runde i ATP-turneringen i Dubai.
Bosnieren Damir Dzumhur slog Wawrinka med 7-6, 6-3 efter næsten fem kvarters tennisspil.
Wawrinka forsøgte forgæves at få sit spil op det niveau, der tidligere har kastet grand slam-titler af sig.
Men verdenstreeren og turneringens andenseedede spiller kunne slet ikke få spillet til at glide stabilt over længere tid.
Med simple midler og en sublim defensiv fik Dzumhur tvunget Wawrinka ud i at lave mange uprovokerede fejl.
Wawrinka slog ofte boldene i nettet eller ud over linjerne. Præcisionen var derimod mere end til stede hos Dzumhur, som er nummer 77 i verden.
Det var en af karrierens største sejre for Dzumhur, som røg ud i første runde i Australian Open, men siden har spillet otte kampe inden mødet med Wawrinka.
24-årige Dzumhur møder i anden runde spanieren Marcel Granollers-Pujol, der er nummer 36 i verden.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker