Bosniske fodboldfans jagter dommer og sætter ild til bil
Velez Mostar var med i kvalifikationen til Conference League og var i august på besøg hos svenske Elfsborg. Også klubbens fans var med, som det ses her. (Arkivfoto) Foto: Adam Ihse/Ritzau Scanpix
Adam Ihse/Ritzau Scanpix
En fodbolddommer blev udsat for en voldsom oplevelse, da to bosniske mandskaber stødte sammen tirsdag.
Opgøret mellem Velez Mostar og Borac Banja Luka i den bosniske fodboldliga blev tirsdag afbrudt, fordi fans invaderede banen.
Efter kampen udviklede det sig dramatisk.
Fire Velez Mostar-fans var så utilfredse med kampens dommer, Sabrija Topalovic, at de efter kampen satte sig i en bil og indledte en jagt på de bosniske veje.
I en tunnel indhentede de Sabrija Topalovic og hans to dommerassistenter, der var på vej hjem mod hovedstaden Sarajevo.
- Da de havde beskadiget bilen, kastede de en brændende fakkel ind i den, siger en politibetjent ifølge nyhedsbureauet AFP.
En person kom til skade og blev bragt på hospitalet, og i skrivende stund er gerningsmændene ikke fanget.
Fotos fra hændelsen på de sociale medier viser en totalt udbrændt bil.
Balladen ulmede i løbet af kampen, hvor Velez Mostars fans flere gange udtrykte utilfredshed med dommeren, men det eskalerede for alvor efter 82 minutter af opgøret.
De forsvarende bosniske mestre fra Borac Banja Luka var kommet foran med 2-0, og det fik hjemmeholdets fans til at gå amok.
Flere af dem stormede banen og lykkedes altså med at få kampen afbrudt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker