Danmarks tidligere landstræner Bo "Bosse" Johansson er lige nu mere imponeret af det danske landshold end det svenske inden aftenens store slag i Parken.
Svenske Bo Johansson udtrykker dog stor respekt for de to mandskaber, der begge har spillet sig frem til næste års EM.
- Det er to gode hold. Men Danmark har vist det bedste fodbold i kampene mod Norge og Portugal.
- Sverige var rigtig gode i holdets seneste kamp mod Holland, men jeg synes, at det gør en lille forskel, at Holland allerede var kvalificeret til EM, da Sverige slog dem.
- Jeg er især imponeret over det hurtige danske pasningsspil. Det går stærkt, og der er mange hurtige spillere, der har god fart med bolden, mener Bo Johansson og fremhæver Christian Eriksen:
- Tidligere havde Danmark Allan Simonsen. Det er typisk Danmark, at der kommer sådan nogle typer. Man behøver ikke altid være 1.90 meter høj for at spille fodbold, siger Johansson.
Svenskeren mener, at lodtrækningen den 2. december får stor betydning for Danmarks EM-chancer.
- EM er en hård turnering. Da jeg var med som landstræner for Danmark i 2000, skulle vi møde Frankrig, Holland og Tjekkiet, så det var nogle særdeles hårde gruppekampe.
- Men der er også muligheder. Man kan næsten spille sig videre fra gruppespillet i én kamp. Med en sejr i den første kamp og uafgjort i den næste er det muligt, siger Bo Johansson.
Sverige og Danmark spiller klokken 19 i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned