Den danske landsholdsangriber måtte således i slutfasen bæres fra banen med en skade i knæet, og det bekymrer hans manager i Sunderland.
- Han har et problem med sit knæ lige nu, så det er naturligvis en bekymring for os. Jeg vil tro, at han skal skannes i løbet af de nærmeste dage, men vi håber, at han bliver fit, for med den måde, han spiller i øjeblikket, så har vi brug for ham, siger Martin O'Neill til BBC.
Den nordirske manager kunne ikke sige noget om, hvor længe Bendtner i givet fald vil være fraværende på banen, men han er næppe med i holdets kommende kamp.
Derfor er det endnu uvist, om skaden er noget landstræner Morten Olsen skal bekymre sig om i forhold til sommerens EM i Polen og Ukraine, hvor Nicklas Bendtner er tiltænkt en central rolle.
Martin O'Neill glædede sig over danskeren mål, som faldt efter en times spil følgende en ripost, hvor Liverpools målmand Pepe Reina kom til at se lidt dum ud.
- Det var godt for hans selvtillid, hvis han ellers skal bekymre sig om sådan noget som selvtillid, men jeg er naturligvis lykkelig for denne sejr og glad for holdets præstation, siger Martin O'Neill.
Sunderlands næste kamp i Premier League er ude mod Blackburn 20. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker