Boston er snublende tæt på NBA-finale efter ny sejr
Boston Celtics vendte det hele fra at være bagud 109-111 til at komme foran 114-111 i de døende minutter. Foto: Trevor Ruszkowski/Ritzau Scanpix
Med ny sejr er Boston Celtics foran 3-0 over Indiana Pacers i semifinalerne i NBA-slutspillet.
Boston Celtics vandt natten til søndag dansk tid 114-111 på udebane over Indiana Pacers og er dermed én sejr fra en plads i NBA-finalen.
Holdet er nu foran 3-0 i finalen i Eastern Conference - svarende til semifinalen i slutspillet.
Jayson Tatum leverede 36 point for Boston Celtics, mens Andrew Nembhard leverede 32 point for hjemmebaneholdet.
Indiana Pacers var foran i store dele af opgøret og indledte fjerde periode med en føring på 90-83.
Boston Celtics satte dog slutspurten ind og vendte det hele fra at være bagud 109-111 til at komme foran 114-111 i de døende minutter.
Intet hold har nogensinde vendt 0-3 til en sejr i semifinalerne.
Indiana Pacers var ubesejret i de seks foregående hjemmebanekampe, men var uden stjernen Tyrese Haliburton, der var skadet.
Det er endnu uklart, om Haliburton bliver klar til fjerde opgør.
I finalen i Western Conference er Minnesota Timberwolves foran 2-0 over Dallas Mavericks.
Begge finaler er bedst af syv.
Boston Celtics var suveræne i grundspillet og besejrede i kvartfinalerne Cleveland Cavaliers med 4-1.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde