Bottas tager pole position i mexicansk grandprix
Valtteri Bottas har to gange tidligere i 2021-sæsonen startet forrest i et grandprix. Foto: Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Valtteri Bottas starter forrest med Lewis Hamilton lige bag sig, når der søndag køres Formel 1 i Mexico.
Det bliver med to Mercedes-biler forrest, når starten går i Mexicos Formel 1-grandprix søndag.
Valtteri Bottas var hurtigst i lørdagens kvalifikationen, hvor Lewis Hamilton blev nummer to.
Bag de to vil Red Bulls to biler starte. Max Verstappen, der fører VM-stillingen med fem grandprixer tilbage, blev treer, mens mexicanske Sergio Perez er nummer fire.
Til allersidst i kvalifikationen forsøge Verstappen og Perez at overgå Bottas' og Hamiltons tider, men på sidste omgang kørte Perez af banen, og det distraherede tilsyneladende Verstappen, der kørte umiddelbart bag det mexicanske hjemmebanehåb.
Derfor forblev de to Mercedes-biler øverst på tidstavlen. Det er Bottas' tredje pole position i år. I starten af oktober tog finnen sejren i Tyrkiet efter at have startet forrest.
Ti point adskiller Max Verstappen fra Lewis Hamilton i toppen af VM-stillingen inden søndagens løb.
Efter grandprixet i Mexico skal Formel 1-feltet til Brasilien, inden 2021-sæsonen afsluttes med tre løb i Mellemøsten.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned