Team Sky-rytteren føjer dermed et flot kapitel til en i forvejen lovende sæson. Tidligere på året vandt han etapeløbet Paris-Nice, og på tidskørslen i Algarve Rundt vandt han og besejrede blandt andre verdensmesteren i enkeltstart Tony Martin.
Det tegner således godt for Wiggins i forhold til sæsonens store mål Tour de France, og i Romandiet Rundt fik englænderen tilmed vist nye sider af sig selv.
Sky-rytteren åbnede løbet med en sejr på 1. etape i noget så for ham usædvanligt som en massespurt. Med den sejr overtog Wiggins førertrøjen fra sin holdkammerat Geraint Thomas, som havde vundet løbets korte prolog.
På 4. etape mistede Wiggins førertrøjen til Luis Leon Sanchez, som vandt etapen til Sion, men spanieren kunne ikke holde føringen på løbets afsluttende enkeltstart.
Løbets store overraskelse blev den 23-årige amerikaner Andrew Talansky, som var under et sekund langsommere end Wiggins på den 16,5 kilometer lange enkeltstart søndag. Amerikaneren blev samlet nummer to i løbet.
Andrew Talansky vandt ungdomskonkurrencen i Romandiet Rundt sidste år, men har ellers ikke meget at prale af ud over et nationalt mesterskab i enkeltstart for U/23.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned