Brædder ny formand i NFH
John Brædder blev i går eftermiddags præsenteret som ny formand i NFH. Foto: Peter Larsen
Peter Larsen
Den snart tidligere borgmester i Guldborgsund sætter sig i formandsstolen.
NYKØBING Når nytårsklokkerne ringer i aften, er John Brædder ikke længere borgmester i Guldborgsund Kommune.
Til gengæld kunne han i forgårs sætte sig i formandsstolen i landsdelens førende håndboldklub på kvindesiden NFH.
Bestyrelsen i Guldborgsund Håndbold ApS havde en ledig plads i bestyrelsen, og den går altså til John Brædder, der efter en konstituering i forgårs udpegede den snart tidligere borgmester som ny formand for det professionelle selskab.
Han afløser Ib. V. Pedersen, der har været formand et halvt år.
- Jeg fik henvendelsen for godt en måned siden og skulle ikke bruge meget betænkningstid. Som borgmester har jeg jo lært NFH at kende som en klub med en masse ildsjæle og et fantastisk sammenhold. Det vil jeg rigtig gerne bruge nogle frivillige kræfter på at bringe videre, siger John Brædder, der med den mistede borgmesterpost har fået lidt mere fritid.
- Det har da en vis sammenhæng, siger han og erkender, at håndboldverdenen er ny for ham.
- Det er da helt nye græsgange, men jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og komme i hallen og nyde stemningen fra vores fantastiske fans, siger John Brædder.
Han ser NFH som en fantastisk ambassadør for landsdelen og vil være med til at udvikle den del.
- Den brandingværdi, som NFH giver Lolland-Falster, er helt uvurderlig, og det ligger mig meget på sinde at udviklke den, siger den nye NFH-formand.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet