Brækkede ribben sender Real-målscorer ud af CL-brag
Pepe brækkede to ribben i lørdagens opgør mod Atlético Madrid, hvor han også scorede et mål for Real Madrid. Foto: /ritzau/AP/Daniel Ochoa De Olza
/ritzau/AP/Daniel Ochoa De Olza
Real Madrid er udfordret i midterforsvaret før opgør i München. Pepe gør Varane selskab på skadeslisten.
Real Madrid må undvære holdets stærke midterforsvarer Pepe i onsdagens kvartfinale i Champions League på udebane mod Bayern München.
Lørdag måtte portugiseren lade sig udskifte i 1-1-kampen mod Atlético Madrid efter et sammenstød med holdkammeraten Toni Kroos.
Pepe, der i begyndelsen af anden halvleg headede Real Madrid i front, tog sig til brystkassen, da han lod sig udskifte med 20 minutter tilbage af kampen.
- Diagnosen lyder på frakturer i det syvende og ottende ribben, oplyser klubben sent lørdag aften.
Pepe kan nu se frem til en måneds pause.
I forvejen har Real Madrid franske Raphaël Varane på skadeslisten med en forstrækning i baglåret.
Den kommende modstander Bayern München har også problemer, efter at holdets angriber Robert Lewandowski slog sin ene skulder i lørdagens 4-1-sejr over Borussia Dortmund.
Polakken regner dog med at være klar til onsdagens Champions League-kvartfinale.
- Det er et slag. Det er ikke så galt, og jeg vil forberede mig bedst muligt til onsdag, siger Lewandowski.
Angriberen lavede to mål i lørdagens sejr, hvor han lod sig udskiftede 20 minutter før tid.
- Jeg ville ikke risikere noget, siger han.
Bayern og Real Madrid spiller returopgør i Spanien 18. april.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde