Brækket ankel koster FCK-profil resten af sæsonen
Det har været nogle tunge dage i superligaklubben FC København.
Søndag aften spillede holdet sig langt væk fra guldstriden, da det blev til et 1-2-nederlag til AaB i Aalborg, og mandag er der flere dårlige nyheder.
Træner Ståle Solbakken kommer nemlig til at undvære midtbanespilleren Youssef Toutouh i resten af foråret.
Toutouh, der har været en af FCK's bedste i foråret, måtte udgå af AaB-kampen med en ankelskade, og en skanning har vist, at ankelen er brækket.
- Lige nu er jeg træt af, at jeg ikke kommer til at spille mere i dette forår. Mest fordi, at jeg nu ikke kan hjælpe holdet og klubben på et tidspunkt, hvor der er brug for alle mand, siger Youssef Toutouh til fck.dk.
- Men når det er sagt, så ved jeg, at jeg nu skal koncentrere mig om at gøre alt, hvad jeg kan for at blive klar så hurtigt som muligt igen. Og jeg ved, at jeg kommer stærkere tilbage, siger Youssef Toutouh.
Midtbanemanden har i denne sæson fået et lille gennembrud i FC København, hvor han er noteret for 18 kampe og to mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker