Brækket finger holder Lindegaard væk fra Uniteds bænk
Den danske fodboldmålmand Anders Lindegaard var ikke med i Manchester Uniteds trup, da klubben søndag tabte 1-4 ude til Manchester City i Premier League.
I stedet havde Ben Amos overtaget pladsen på bænken.
Det var den anden Premier League-kamp i træk, hvor Anders Lindegaard ikke var med i truppen, men det har sin forklaring.
- Han har kæmpet lidt med en brækket finger. Det er derfor, han ikke har været inde omkring holdet i de seneste kampe, men han er ved at være ovenpå igen, siger målmandens rådgiver, Michael Steensgaard, til bold.dk.
Anders Lindegaard var heller ikke i Uniteds trup, da klubben for ni dage siden vandt 2-0 hjemme over Crystal Palace i Premier League.
For seks dage siden var han dog klar nok til at sidde på bænken i 4-2-sejren hjemme over tyske Leverkusen i Champions League.
Anders Lindegaard har endnu ikke spillet for United i denne sæson, eftersom David De Gea er manager David Moyes' førstevalg.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie