Brækket kraveben holder Lyngby-angriber ude resten af året
Alfred Finnbogason har været i sin sidste hovedstødsduel i år. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Alfred Finnbogason brækkede kravebenet i fredagens superligakamp mod Viborg og er ude resten af året.
Superligaklubben Lyngby må klare sig uden den stærke islandske angriber Alfred Finnbogason i resten af 2022.
Angriberen kom til skade i slutningen af fredagens superligakamp mod Viborg, og det har nu vist sig at være et brækket kraveben. Det har en skanning bekræftet, skriver Lyngby på sin hjemmeside lørdag morgen.
Finnbogason forventes at være ude i to måneder, og han kan dermed ikke nå flere superligakampe i år. Lyngby mangler at spille fem kampe før vinterpausen.
Den 33-årige islænding skiftede til Lyngby i slutningen af august efter at have trænet med over sommeren.
Finnbogason har et flot cv i bagagen. Han har blandt andet spillet 115 kampe i Bundesligaen og lavet 37 mål. Han har også en fortid som stor profil i Æresdivisionen i Holland.
Indtil videre er det blevet til fem kampe i Lyngby. Han har endnu ikke scoret i Superligaen, men han har lagt op til to mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde