New England Patriots tager den ene af de to pladser i den amerikanske Super Bowl.
Det står klart, efter at holdet sent søndag aften besejrede Baltimore Ravens, som brændte et afgørende forsøg på field goal i de døende sekunder af kampen.
Med 11 sekunder tilbage af kampen - og ved stillingen 20-23 - havde Baltimore Ravens Billy Cundiff en gylden mulighed for at udligne, men da hans afslutning fra 32-yards blev sendt forbi, kunne jublen bryde ud blandt spillerne fra New England Patriots.
Baltimore Ravens var ellers foran 20-16, men New England Patriots bragte sig foran efter et touchdown.
Det er New England Patriots første finale, siden de i 2008 tabte i Super Bowl mod New York Giants. Holdets senest sejr ligger tilbage i 2005, hvor holdet vandt over Philadelphia Eagles.
Baltimore Ravens må derimod vinke farvel til drømmen om trofæet, som de vandt for første og eneste gang i 2001.
Først tidligt mandag morgen bliver det afgjort, hvem New England Patriots skal møde i Super Bowl.
I NFC-finalen er New York Giants på besøg hos San Francisco 49'ers. Giants slog overraskende Green Bay Packers ud i den forgangne runde.
New England Patriots har deltaget i seks Super Bowls og har vundet de tre. Holdets første optræden var i 1986, hvor holdet nåede finalen ved at slå divisionsrivalerne Miami Dolphins på udebane.
Super Bowl spilles den 5. februar på Lucas Oil Stadium i Indianapolis.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned