Brændt straffespark koster HB Køge topplacering
Lee Rochester bragte HB Køge på 1-0 i udekampen mandag mod Næstved. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Gregers Tycho
Polfoto/Gregers Tycho
HB Køge kunne være gået i front af 1. division, men man måtte nøjes med 1-1 i Næstved i en chancerig kamp.
Et brændt straffespark betød, at HB Køge missede muligheden for at lægge sig i front af 1. division, da holdet mandag aften spillede 1-1 på udebane mod Næstved.
I en chancerig første halvleg var det hjemmeholdet, som var toneangivende spillemæssigt, selv om man gik ind til kampen med fire nederlag på stribe.
Næstved-træner Mogens Krogh kunne se sit hold skabe adskillige gode tilbud, men en blanding af "stolpe-ud" - bogstaveligt talt - og manglende skarphed betød, at man ikke fik bragt sig i front.
HB Køge havde ikke formået at score i de to seneste ligakampe, men det fik et fint søskendesamarbejde ændret på kort før pausen.
Marc Rochester førte bolden frem i en kontra, og han spillede lillebror Lee Rochester fri højre side af feltet, hvorfra han flot sparkede bolden ind i det lange hjørne.
Det chanceskabende Næstved-spil fortsatte straks efter pausen, efter to minutter fik man frispark på kanten af feltet, som Jeppe Illum flot sparkede ind til 1-1.
Anden halvleg blev en lige og intens affære. Med godt 20 minutter igen fik HB Køge muligheden for igen at bringe sig i front, men Marc Rochester er stærkere til at lægge op til mål end at sparke straffespark.
Et svagt spark blev let reddet af Næstved-målmand Sebastian Olsen.
Begge hold kom frem til mange chancer, men det blev ikke til flere scoringer.
Mens HB Køge fortsat kæmper med i toppen, er Næstved på den triste side af nedrykningsstregen med et enkelt point op til Vejle på den sjove side af stregen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde