FC Porto og Sporting Braga bliver de to portugisiske mandskaber, der mødes i finalen i Europa League den 18. maj.
Sporting Braga vandt torsdag med 1-0 over Benfica, hvilket sender holdet til finalen på reglen om flest scorede udebanemål. Det første opgør i Lissabon endte med et Braga-nederlag på 1-2.
Custódio blev med en scoring midtvejs i første halvleg den store helt for Braga.
I finalen kommer holdet på en særdeles svær opgave mod FC Porto, der torsdag kunne tåle at tabe med 2-3 hos spanske Villarreal. Det skyldtes en hjemmesejr på 5-1 fra det første opgør.
Villarreal var dog fra start opsatte på at ændre på de cifre, og spanierne kom da også foran med 1-0 efter et kvarter. Opgaven blev dog helt umulig, da FC Porto kom foran 2-1 på scoringer fra de to målmagere Hulk og Radamel Falcao.
Finalen spilles om 13 dage i Irlands hovedstad, Dublin.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet