Braithwaite bliver matchvinder med to mål i topkamp
Martin Braithwaite, der her ses i landsholdstrøjen, scorede to mål for Toulouse mod Monaco. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Angriberen lavede to mål i slutfasen, da Toulouse besejrede Monaco i den franske liga.
Det danske fodboldlandshold har problemer med at score i øjeblikket.
En mulig mand til at rette op på det kunne være Martin Braithwaite, der fredag aften scorede to gange og blev matchvinder for sin franske klub, Toulouse.
Det skete i 3-1-sejren hjemme over Monaco.
Seks minutter før slutfløjtet bragte den tidligere Esbjerg-spiller hjemmeholdet foran 2-1, og få minutter senere cementerede han sejren.
Martin Braithwaite var også indblandet i Toulouses første scoring.
Efter 65 minutter lagde han op til Oscar Trejos udligning til 1-1.
Med de to scoringer er Martin Braithwaite oppe på at have lavet seks mål i denne sæson i den franske liga.
Toulouse ligger nummer tre med 17 point, mens Monaco er nummer to med 19 point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde