Braithwaite er klar igen efter næsten fem måneder ude
Martin Braithwaite har været ude med en skade længe, men han er nu klar til kamp igen. (Arkivfoto) Foto: Siu Wu/Ritzau Scanpix
Siu Wu/Ritzau Scanpix
For første gang i næsten fem måneder er Martin Braithwaite udtaget til Barcelonas trup efter en skadespause.
Når FC Barcelona torsdag aften gæster Athletic Bilbao i pokalturneringen, er det atter med danske Martin Braithwaite i truppen.
Angriberen har været ude med en skade i næsten fem måneder, men på Twitter fremgår Braithwaite af trupudtagelsen til torsdagens kamp.
Den danske landsholdsspiller fik en glimrende indledning på indeværende sæson. Han scorede to mål og lagde op til et i sine tre første kampe.
Danskeren løb dog ind i en slem knæskade, som har holdt ham ude siden opgøret mod Getafe i august måned. Det er altså små fem måneder siden, han sidst var i kamp.
Allerede onsdag luftede cheftræner Xavi, at danskeren kunne komme i spil til pokalkampen i Bilbao. Og det er nu bekræftet, at danskeren er med.
- Martin er en holdspiller med vindermentalitet. Han er en fremragende professionel. Hans genoptræning er gået hurtigere, fordi han er så professionel, sagde Xavi om danskeren onsdag.
Mødet med Athletic Bilbao er et opgør i ottendedelsfinalerne af Copa del Rey.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker