Braithwaite får tæsk af Real Madrid i Leganes-debut
Martin Braithwaite er denne vinter skiftet til Leganes på en lejeaftale. (Arkivfoto). Foto: A. Perez Meca/Ritzau Scanpix
A. Perez Meca/Ritzau Scanpix
Real Madrid vandt den første af to pokalkampe mod Leganes med 3-0 og har kurs mod kvartfinalerne.
Den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite debuterede onsdag for Leganes med et 0-3-nederlag til Real Madrid i ottendedelsfinalen af den spanske pokalturnering.
Den 27-årige dansker fik fuld spilletid i angrebet for gæsterne, der får svært ved at indløse billet til kvartfinalen, når der er returkamp i næste uge.
Sergio Ramos bragte Real Madrid i front med 1-0 på et straffespark umiddelbart før pausen.
I anden halvleg cementerede Lucas Vázquez og senere Junior Vinicius hjemmeholdets sejr med en scoring hver.
Braithwaite skiftede tidligere på måneden fra engelske Middlesbrough til Leganes på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Leganes kæmper i øjeblikket for at bevare sin plads i Spaniens bedste række. Efter 18 spillerunder er holdet femtesidst i tabellen.
I onsdagens øvrige pokalkampe lykkedes det Atlético Madrid at sikre sig et godt udgangspunkt med 1-1 ude mod Girona. Dermed har hovedstadsholdet fine muligheder i returkampen.
Getafe slog på eget græs Vallodolid med 1-0, mens det første møde mellem Villarreal og Espanyol endte 2-2.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde