Braithwaite klagede over knæsmerter før udskiftning
Martin Braithwaite fortalte, at han havde smerter i venstre knæ, før han blev udskiftet. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Barcelona er i kontakt med DBU, efter at Martin Braithwaite blev udskiftet med smerter søndag.
Martin Braithwaite skal efter planen møde ind i landsholdslejren mandag forud for Danmarks kommende kampe i VM-kvalifikationen.
Men kort før afgangen til Danmark er angriberen blevet ramt af knæproblemer.
Braithwaite blev udskiftet med et kvarter igen af FC Barcelonas 2-1-sejr over Getafe. Ifølge klubben var han skadet.
- Martin Braithwaite bad om at blive afløst på grund af et problem i sit venstre knæ. Klubbens lægestab er i kontakt med DBU for at følge op på problemet, lyder det søndag aften på Barcelonas hjemmeside.
Braithwaite var fast mand på landsholdet, da Danmark tidligere på sommeren nåede semifinalen ved EM.
Den tidligere Esbjerg-spiller har fået en god start på sæsonen med masser af spilletid og to mål til følge.
Søndag var han atter blandt træner Ronald Koemans udvalgte til startopstillingen.
30-årige Braithwaite har spillet 56 kampe og scoret 10 mål for A-landsholdet.
Landstræner Kasper Hjulmand har modtaget en række afbud før kampene i VM-kvalifikationen mod Skotland, Færøerne og Israel.
Andreas Cornelius og Rasmus Falk døjer med skader og blev søndag meldt ude af opgørene, mens Philip Billing er ramt af sygdom og meldte fra.
I forvejen havde en skade tvunget Jannik Vestergaard til at melde afbud, og Kasper Dolberg meldes tvivlsom til kampene. Sidstnævnte var ikke med i Nices 4-0-sejr over Bordeaux lørdag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker