Braithwaite netter på straffe i sjælden Toulouse-sejr
Den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite scorede for Toulouse, som vandt 4-0 hjemme over Bordeaux.
Der har ikke været mange succesoplevelser for Toulouse i denne sæson. Men lørdag aften var der lidt at juble over for Toulouse og Martin Braithwaite.
Toulouse vandt med hele 4-0, og Braithwaite scorede det tredje mål på et straffespark, han selv havde fremtvunget efter 86 minutter.
Den danske landsholdsangriber, som er med i landstræner Åge Hareides trup mod Island og Skotland, er nu oppe på otte ligamål i denne sæson.
Angrebsmakkeren Wissam Ben Yedder scorede to gange i kampen, heraf et enkelt på straffespark. Oscar Trejo cementerede Toulouse-sejren i slutminutterne.
Toulouse har nu 26 point efter 30 kampe og er placeret på næstsidstepladsen i den bedste franske fodboldrække.
Toulouse, der kun har vundet fem ligakampe i hele sæsonen, har syv point op til Reims over stregen.
Både backen Lars Jacobsen og målmanden Jonas Lössl var med i hele kampen for Guingamp, som vandt 2-0 hjemme over St. Etienne.
Lars Jacobsen stod for oplægget til 1-0-målet, som blev sat ind af Jimmy Briand efter syv minutter. Guingamp har 35 point to pladser over stregen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned