Brand udløste usædvanlig kampoptakt

Offentliggjort Sidst opdateret

VM-kampen mellem Danmark og Tyskland kom i gang med 1 time og 40 minutters forsinkelse. Årsagen var en brand i Helsinki Ice Hall.

Sådan forløb den usædvanlige kampoptakt:

* Umiddelbart inden spillerne skulle på isen til opvarmning, lød brandalarmen, og alle blev beordret ud af bygningen.

* Årsagen var en brand i nærheden af omklædningsrummene. De danske spillere kunne smage og lugte røg, oplyste holdets presseansvarlige, Claus Fonnesbech.

* I fuldt ishockeyudstyr slog spillerne tiden ihjel i solen, mens en række brandbiler fik ilden under kontrol.

* Efter halvanden times venten kom den officielle melding om, at kampen ville blive sat i gang klokken 18 lokal tid. (Klokken 17 dansk tid).

* Da tilskuerne indtog deres pladser, kunne de konstatere, at en brændt lugt havde bredt sig i hallen.

* Arrangørerne forsikrede, at røglugten ikke var sundhedsfarlig.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.