Brandvarm dansker fortsætter målstime i Bundesligaen
Marcus Ingvartsen scorede på straffesparkspletten efter 11 minutters spil. Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix
Marcus Ingvartsen satte gang i målfesten, da Mainz skød tidligere Brøndby-målmand i sænk.
Efter en skadeplaget sæsonstart har Marcus Ingvartsen fundet topformen i den tyske Bundesliga.
Den 26-årige dansker scorede fredag aften for fjerde kamp i træk for sin klub, Mainz, der på hjemmebane bankede Köln med 5-0.
Ingvartsen bragte efter 11 minutter Mainz foran 1-0 på straffespark, hvor han udplacerede den tidligere Brøndby-keeper Marvin Schwäbe, der nu vogter buret for Köln.
Tidligere på ugen var Ingvartsen på pletten mod Lübeck i pokalturneringen. Og før det scorede han mod først RB Leipzig og siden Werder Bremen i Bundesligaen.
Köln fik det endnu sværere efter 28 minutter, da Luca Kilian blev udvist efter at have fået sit andet gule kort. Og derfra var trafikken nærmest ensrettet på græsset på Mewa Arena i Mainz.
Kort efter øgede Dominik Kohr til 2-0 efter en mislykket Ingvartsen-afslutning, og inden pausen bragte Anton Stach hjemmeholdet tre mål foran.
På sidelinjen kunne Mainz' danske træner se sit hold dominere klart. Og målfesten fortsatte i anden halvleg, hvor Aaron Martin og Karim Onisiwo kom på måltavlen.
Med sejren rykker Mainz op på Bundesligaens tredjeplads, hvor holdet ligger lige i hælene på Bayern München. De øvrige tophold har dog spillet én kamp mindre.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned