Brandvarm Lewandowski regner med operation i december
Robert Lewandowski scorede to mål mod Borussia Dortmund i weekenden. I alt er han oppe på 23 scoringer for Bayern München i alle turneringer i denne sæson. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Christof Stache/Ritzau Scanpix
Bayern Münchens angriber Robert Lewandowski forventer at blive opereret i december for brok.
Med 23 mål i 18 kampe på tværs af alle turneringer - senest to i weekenden mod Borussia Dortmund - har angriberen Robert Lewandowski bestemt ikke lignet en spiller, der var hæmmet af en skade.
Ikke desto mindre skal Bayern München-stjernen efter planen under kniven i december.
- Mit helbred har det fint. Jeg føler ikke noget ubehag, siger Lewandowski ifølge dpa til det polske nyhedsbureau PPA.
- Hvad angår indgrebet, sker der sandsynligvis i slutningen af december. Jeg kender ikke den præcise dato endnu.
Bundesligaklubberne går på juleferie, når 17. spillerunde er færdigspillet. Bayern München møder 21. december Wolfsburg på hjemmebane og har herefter en kamppause på fire uger.
Det er i denne periode, at Lewandowski sigter efter at få foretaget sit indgreb. Ifølge PPA er der tale om en operation for brok.
31-årige Robert Lewandowski er i disse uger samlet med Polens landshold til kampene mod Israel og Slovenien.
Lewandowski er anfører på landsholdet, der allerede har kvalificeret sig til næste års EM-slutrunde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned