Racisme skal helt ud af fodbold.
Det er mottoet for den anti-racistiske kampagne, som det brasilianske fodboldforbund (CBF) netop har startet.
- Racisme kan ikke løses ved at give hinanden hånden efter kampen og ingen af de personer, som udsættes for racisme, glemmer det den næste dag, siger CBF-præsident Ricardo Teixeira i en pressemeddelelse.
Med de ord kritiserer han indirekte Sepp Blatter, præsidenten for det internationale fodboldforbund (Fifa), som i sidste uge udtalte, at racistiske episoder blandt spillerne under en kamp skulle klares ved at give hånd efter opgøret.
Blatter mente heller ikke, at racisme var et stort problem i sporten.
Efter de bemærkninger blev Blatter kritiseret fra stort set alle sider af sporten, og Fifa-bossen har efterfølgende undskyldt sine udtalelser.
CBF fortæller, at der alene i 2011 har været en del tilfælde med brasilianske spillere, som har været udsat for racisme fra modspillere eller tilhængere.
Det gælder for eksempel de to tidligere landsholdsspillere Roberto Carlos og Gilberto Silva, og det samme er sket for de nuværende landsholdsspillere Neymar og Marcelo.
- Det kan ikke forsvares, at fordi man er oppe at køre under en kamp, så siger man racistiske ting. Det hører slet ikke hjemme i sportens verden.
- Mennesker, som ikke forstår, at fodbold er for alle, bør få livstidskarantæne, mener Teixeira.
Den brasilianske landstræner, Mano Menezes, bakker op om kampagnen.
- Det er for nemt, hvis man bare kan give hånd efter kampen og lade som ingenting, mener landstræneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde