De store hold har tilsyneladende svært ved at komme ud af starthullerne ved de sydamerikanske fodboldmesterskaber, Copa America.
Forleden måtte værtsnationen Argentina nøjes med 1-1 mod Bolivia, og natten til mandag var det så favoritterne fra Brasilien, der også kun fik uafgjort mod Venezuela.
Brasilianerne havde ellers masser af chancer, og AC Milans Pato ramte overliggeren tidligt i kampen.
Og offensiven fejlede bestemt heller ikke noget hos brasilianerne, der også havde Robinho og det unge stortalent Neymar med i holdopstillingen.
Men passere venezuelanernes målmand Renny Vega kunne Mano Menezes' tropper ikke, og derfor er stillingen i gruppe B helt lige, efter at Paraguay og Ecuador også spillede uafgjort 0-0.
Tilbage i åbningskampen ved Copa America i 1999 slog Brasilien ellers Venezuela med hele 7-0. Blandt målscorerne dengang var Ronaldo, Ronaldinho og Rivaldo.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker