Brasiliansk værtsby truer med at trække sig fra VM
Borgmesteren i Porto Alegre truer med at trække byen fra VM i fodbold mindre end tre måneder før, at slutrunden begynder i Brasilien.
Forholdene rundt om stadion i Porto Alegre er endnu ikke klar til VM, og pengekassen er tom.
Borgmester Jose Fortunati ser kun en mulighed, og han har nu bedt byrådet om at give skattefrihed til de entreprenører, der skal gøre byens stadion klar til VM.
Han opfordrer byrådet til at stemme ja til sit forslag på et møde tirsdag.
- Hvis dette ikke bliver stemt igennem, så bliver der ikke noget VM i Porto Alegre.
- Vi har ikke mulighed for at finde pengene. Der er ikke en plan b, c eller d. Dette er den eneste mulighed, siger Fortunati til den lokale radiostation Gaucha.
VM begynder om 84 dage og flere af de 12 værtsbyer ved endnu ikke, hvordan midlertidige foranstaltninger som sponsortelte, områder til sikkerhedspersonale og mediecentre skal finansieres.
I enkelte af værtsbyerne står det endnu værre til, da tre af VM-stadionerne endnu ikke er bygget færdigt.
Porto Alegre skal efter planen være vært for fem VM-kampe. Programmet ser således ud: Frankrig-Honduras, Australien-Holland, Sydkorea-Algeriet, Nigeria-Argentina samt en kvartfinale.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker